Nyheder fra 2014

Mortensspil fredag .d. 7. november

1. november 2014

Selvom sæsonnen på søen er ovre, så betyder det ikke, at der ikke sker mere i klubben i år.

På fredag d. 7. november kl. 19.00 holder vi vanen tro, i anledning af Mortens aften, vores årlige Mortensspil i klubben.

Så kom ned og vind en and, eller en af de mange andre gode præmier.

Kom i god tid, da de gode pladser og det gode plader plejer at være hurtigt væk.

God fornøjelsen :-)

Broerne skal op på lørdag

15. september 2014

På lørdag d. 20. september skal vi have broerne op på Æbelø og de andre steder i søen.

Det foregår som det plejer. Vi starter med morgenmad i klubhuset kl. 8.00, hvorefter vi sejler ud på søen og mødes med de andre, og før slæbt broerne op. 

Vi håber at se så mange som muligt. Jo flere vi er, jo hurtigere går det og nemmere er det.

Ålekonkurrence d. 11. - 12. juli

9. juli 2014

Så er det ved at være tid til Sandartkonkurrencen. Det foregår fra fredag d. 11. juli kl. 15 til lørdag d. 12. juli kl. 12, som også er sidste mulighed for indvejning.

Prisen er, som det plejer, 40 kr. pr. stang 

Der vil, vil som sædvanlig være præmier til de ti største indvejede ål dog kun mulighed for at indveje en ål pr. deltager

Der vil, hvis der er vejr til det, blive tændt op i grillen på Æbelø fredag kl ca. 18.30. Der kan desuden bestilles rundstykker hos Chris til lørdag morgen kl 08.30, også på Æbelø.

Sandartkonkurrence d. 20. - 21. juni

24. maj 2014

Så er det ved at være tid til Sandartkonkurrencen. Det foregår fra fredag d. 20 juni kl. 15 til lørdag d. 21. maj kl. 12, som også er sidste mulighed for indvejning.

Prisen er, som det plejer, 40 kr. pr. stang 

I år vil det blive med at der er præmie for både sandart og ørred, set i lyset af. at der ikke rigtigt bliver fanget sandarter i samme omfang som tidligere.

Der vil, hvis der både er fanget Sandart og ørreder nok (over 10 stk.), bliver 5 præmier til sandart og 5 præmier til ørred. 

Der vil, hvis der er vejr til det, blive tændt op i grillen på Æbelø fredag kl ca. 18.30. Der kan desuden bestilles rundstykker hos Chris til lørdag morgen kl 08.30, også på Æbelø.

Geddekonkurrence 2014

1. maj 2014

Tiden nærmer sig for den første årlige fiskekonkurrence i Bådklubben Søtoften, vores geddekonkurrence

Fredag d. 9. maj kl. 15.00 - lørdag d. 10. maj kl. 12.00.

Der må fiskes fra fredag kl. 15, indtil lørdag kl. 12.00. Evt. fangst skal indvejes inden kl. 12.00, for at tælle med i konkurrencen.

Du kan tilmelde dig ved at klikke her, eller i klubben på dagen.

Broerne skal i vandet i weekenden (3. maj)

28. april 2014

Bådene er så småt kommet i vandet, og sæsonen er skudt i gang med standerhejsning. Nu er tiden så kommet til, at vi skal have broerne i vandet på bl.a. Æbleø, så der er noget at ligge til ved ude på søen.

Det foregår på lørdag d. 3. maj kl. 8.00. Vi mødes i klubhuset til morgenkaffe, hvorefer vi sejler ud på søen, og mødes med dem fra SSM, og får slæbt broerne i vandet.

Dagsorden til generalforsamling d. 9. marts 2014

1. marts 2014

Generalforsamling d. 9. marts 2014 kl. 10.00 i klubhuset. Der er morgenkaffe fra kl. 9.30.

Dagsorden:

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af referent
  4. Formandens beretning
  5. Regnskab ved kasseren
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelse - på valg er:
    - Johan Andersen
    - Steen Rasmussen
  8. Valg af suppleant - på valg er:
    - Chris Holm
  9. Valg af festudvalg - på valg er:
    - Per Sørensen
    - Mogens Jacobsen
  10. Valg af revisor
  11. Eventuelt