Nyt billedgalleri

16. april 2007

I dag har vi åbnet en ny version af den mest populær del af vores hjemmeside, vores billedgalleri. Med åbningen af det nye galleri, er der kommet et par nye features. Bl.a. har vi fået den, af nogen savnede, slideshow-funktion tilbage.
(Klik på Læs mere… for at læse mere om vores nye galleri, og dets mange nye funktioner)

En anden vigtig del af det nye galleri, er at det fungerer sammen med Googles populære fotoprogram Picasa , det betyder at du får endnu flere muligheder, som fx at downloade et helt galleri og fx bestille dem på papir hos nogle af Danmarks bedste udbydere, lave en såkaldt gave-cd med billederne eller lave en sjov collage med billederne.

Det nye galleri er heller ikke placeret på vores webhotel, det vil sige, at du kan tilgå galleriet, selv om resten af hjemmesiden skulle være nede (hvilket vi ikke håber sker). Derfor vil det være en fordel for dig at føje adressen picasaweb.google.dk/bs8660.dk til dine foretrukne, så kan du tilgå galleriet til hver en tid.

Du kan også selv få et billedgalleri som vores, ved at downloade Google Picasa på picasa.google.dk , samt oprette en brugerkonto på picasaweb.google.dk. De to ting sammen giver et rigtig fedt billedgalleri.