Nyheder fra 2006

Velkommen til den nye hjemmeside

24. december 2006

I det sidste stykke tid har vi arbejdet med at lave en ny og bedre hjemmeside. Den nye hjemmeside er både pænere og mere brugervenlig end den gamle, hjemmeside, som i dag kunne have fejret sit et års jubilæum. Da vi har fået positiv respons på den effekt, som har været brugt på billederne i nyhederne, har vi valgt, også bruge den i vores billedgalleri.

Hvis du oplever en fejl, er du meget velkommen til at sende os en mail , hvor du beskriver fejlen.

Billeder fra Australien

3. december 2006

Nu tænker du sikkert: Hvad har Australien med en lille bådklub i Skanderborg at gøre? Svaret er meget enkelt. Der er nemlig nogle af vores medlemmer der har været en tur dernede, og de har taget nogle billeder som vi har fået lov til at ligge på nettet! Billederne findes på dette link.

Bådene er på land

2. december 2006

For et par uger siden blev de fleste af bådene i klubben taget op for vinteren. Nogle har valgt at lade deres både stå på pladsen foran klubben, mens andre får deres opbevaret i haller ell. rudt omkring i området. Vi har taget nogle billeder af dem der står på klubbens område og lagt dem på nettet. Du finder dem på dette link.

Julestemning på nettet

29. november 2006

Selvom det ikke er den første december endnu, så er vi alligevel kommet en lille smule i julestemning her på bs8660.dk. Vi har nemlig valgt at på nettet skal det være hvid jul, også selvom det er +10 grader udenfor! Så hvis det ikke bliver hvid jul, kan i medlemmer jo altid gå her ind på hjemmesiden og få jer en hvid jul!

TIP:
Hvis du ikke kan holde animationen ud, kan du trykke ESC på dit tastatur, eller klikke på stop-knappen i din browser…

Så skal bådene op

14. november 2006

Så er det igen blevet tid til at bådene skal op.

På lørdag d. 18. november vil der være mulighed for at få hjælp til at få din båd op, du skal bare møde op til morgen ved 8-tiden, så skal den nok komme op.

PS., det er en god idé at benytte muligheden på lørdag, din båd skulle nødig ende ligesom ‘Radissen’ gjorde sidste vinter.

Julefrokost

14. november 2006

D. 9. december er det blevet tid til at vi skal afholde årets sidste arrangement. Nemlig vores årlige julefrokost. Alle klubbens medlemmer er velkomne, og der vil være rigeligt med mad og drikke til alle.

Du tilmelder dig ved at skrive dit navn på tilmeldingslisten i klubhuset.
Forbered dig på en julefrokost ud over det sædvanelige!

Mortensspil på fredag

31. oktober 2006

På fredag d. 3. november er der mortensspil i klubben. Kom ned og vind en and, en flaske vin eller en anden god præmie.

Broer op på Æbleø og Paradiso

15. oktober 2006

Vi har brug for din hjælp! På lørdag skal vi have taget broerne på Æbleø og Padiso op for vinteren.

Vi mødes i klubhuset kl. 8.30, og får en kop kaffe inden vi sejler ud og tager broerne op.

Standerstrygning

9. oktober 2006

I lørdags var der standerstrygning i klubben. Mange af de ærede medlemmer var mødt op for at se standeren blive hejst ned for sæsonen 2006.

Se billederne her.

Husk standerstrygning

4. oktober 2006

HUSK STANDERSTRYGNING PÅ LØRDAG

Klubben vil være vært for en pølse med brød, samt øl og vand

Aborrekonkurrencen 2006

20. august 2006

Så er aborrekonkurrencen overstået, og der blev slået rekord med 28 deltagere.

Hvis du vil se billederne fra konkurrencen så klik her.

Sommerudflugten

9. juli 2006

Det startede med regnvejr, men endte med solskin. Ligesom de fleste andre arrangementer vi har afholdt i år, blev sommerudflugten en success, alle deltagere havde en hyggelig dag, også selvom det regnede til at starte med.

Billederne kan ses her

Husk sommerudflugten

5. juli 2006

Så er det igen tid til at vi skal holde vores årlige sommerudflugt. Udflugten finder sted på lørdag, og vi håber det, ligesom sidste år, bliver en hyggelig tur for alle.

Vi ses på lørdag kl. 12.00!

Lukket pga. en fejl

26. juni 2006

Siden har desværre været lukket det meste af dagen pga. en menneskelig fejl. Fejlen var at jeg ikke havde fået klikket på Gem-knappen da jeg ændrede opsætningen for slå offline-beskeden fra. Så + / - blev det altså desværre til et + på 7 timer, og ikke et på et par minutter som jeg havde troet.

Invitation til 50 års jubilæum

18. juni 2006

På lørdag afholder klubben 50 års jubilæum. Det bliver fejret med en stor fest på området omkring klubben. Der vil i løbet af dage blive afholdt forskellige konkurrencer, og ved middagstid vil der være mad og drikke til alle!

Husk sandartkonkurrencen

30. maj 2006

Klubbens årlige sandart konkurrence afholdes d. 9. - 10. juni.
Der må fiskes fra fredag d. 9. juni kl. 15.00 til lørdag d. 10. juni kl. 12, hvor alle fisk skal være indvejet, ellers tæller de ikke med i konkurrencen.
Der hænger tilmeldingsliste i klubhuset, og der er gang i grillen på Æbelø fra kl. 18.00.

Fejl i billedgalleriet

20. april 2006

Vi har lige nu en fejl i vores billedgalleri, som har gjort at vi har været nødt til at tage galleriet offline i et stykke tid mens vi løser fejlen. Vi håber på at have galleriet tilbage hurtigst muligt…

UPDATE: Problemet er løst. Der er uploadet en backup af filen, og alt kører som det skal igen.

Standerhejsning 2006

15. april 2006

Så kom sæsonen i gang i lilleklubben.

Vi har fået syet en ny stander, og det kunne man se, bare se på billedet ovenfor.

Du kan også klikke her, for at se resten af billederne.

Så er broerne i

8. april 2006

Så kom broerne i på Æbleø og Paradiso. Det regnede som sædvanelig, men broerne kom da i.

Der blev også taget nogle billeder, som i kan se her på siden. Billederne findes på dette link.

Båd i vandet

4. april 2006

Sådan ser det ud når alle både i vandet, så skal i ikke snart igang med at gøre noget, så vi kan tage et billede der er lidt mere up-to-date???

NB.: dette gælder naturligvis ikke for dem der har haft båd, i vandet hele vinteren…

Vi nævner ingen navne

Broer ud på Æbleø og Paradiso

1. april 2006

Så skal vi have broerne ud på Æbleø og Paradiso !!!

Lørdag D. 8. April Kl. 8:30 Mødes vi i klubhuset til morgenkaffe.

Referat fra generalforsamlingen

12. marts 2006

I søndags var der generalforsamling i klubben, hvor der blev snakket om en masse ting. Bl.a. Klubbens jubilæum senere i år. Referatet kan læses her.

Skanderborg d. 12/3 2006

Formanden bød velkommen, på generalforsamlingen var der mødt ca. 25 medlemmer.

Valg af dirigent - Steen Rasmussen blev genvalgt

Formandens beretning:

  • Sankt Hans aften var en stor succes, så det blev besluttet at den skulle gentages igen i år.
  • Der er blevet lavet mange ting i klubben i 2005
    1. Udskiftning af brædder på den lange bro.
    2. Udskiftning af espalier i krogen.
    3. Spuling af boltværk, og bænke som fik en ordentlig tur med olie.
    4. Diverse andre ting.
  • Klubben har i år 50 års jubilæum som fejres i klubben den 24/6 2006

Regnskab fra kasseren:

  • Der var et overskud på 3385 kr. for 2005
  • Der var ingen bemærkninger til regnskabet.

Indkomne forslag:

  • Der var ingen indkomne forslag.

Valg af bestyrelse:

  • På valg var Jørgen Simonsen og Johan Andersen de blev begge genvalgt.
  • Festudvalget blev også genvalgt.
  • Suppleant blev også genvalgt.
  • Revisor blev også genvalgt.

Eventuelt:

  • Arne Stål ville have en debat om æresmedlemmer med hensyn til alder og beløb, bestyrelsen arbejder videre på sagen.

Indkaldelse til generalforsamling

12. februar 2006

Alle klubbens medlemmer indkaldes til generalforsamling d. 12. Marts 2006 i klubhuset.

Der er morgenkaffe fra kl. 09.30
Generalforsamlingen starter kl. 10.00

Vinterbilleder

21. januar 2006

Så kom vinteren til Skanderborg (og resten af Danmark), og det har vi fået en serie gode billeder ud af.

Billederne er taget af Jan Mikkelsen.
Se billederne her.