Love for Bådklubben Søtoften

§1 Love for Bådklubben Søtoften

§2 Klubbens formål er:
a. At fremme sejladsen på Skanderborg Søerne
b. At skabe et sammenhold mellem bådejerne og varetage disses interesser, hvor en samlet optræden kræves.

§3 Den højeste myndighed i klubanliggender er generalforsamlingen, der sammenkaldes af bestyrelsen en gang årligt, senest den 1. maj ved avertering i lokale blade.

Ekstraordinær generalforsamling sammenkaldes af bestyrelsen når denne finder det nødvendigt, eller når skriftligt forlangende er fremsat af mindst 8 aktive medlemmer, med angivelse af dagsorden

§4 Generalforsamlingen ledes af en dirigent.

Enhver ordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, medens der kræves 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger for at foretage lovændringer.

§5 På generalforsamlingen vælges:
a. Bestyrelsen, der består af en formand, en kasserer, en sekretær, og to bestyrelsesmedlemmer. Formanden og kasseren vælges af generalforsamlingen, medens bestyrelsen fordeler de andre poster imellem sig.
b. Formanden og et bestyrelsesmedlem vælges de lige år, medens kasseren og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges de ulige år.

§6 Stemmeberettigede til §5A og 5B er alle klubbens medlemmer. Valgbare til § 5A og 5B er kun aktive medlemmer.

§7 Ledelsen af de almindelige klubarbejder påhviler bestyrelsen, der dog kan udtage assistance blandt medlemmerne.

Takster fastsættes af bestyrelsen, regulativ for klubbens plads udarbejdes af bestyrelsen. Ethvert medlem er underkastet dette.

§8 Pladsudvalget beskæftiger sig med forholdene på klubbens plads, og kan udtage assistance blandt medlemmerne. Pladsudvalget administrerer klubbens redskaber, og sørger for ordenens opretholdelse på klubbens plads, samt fordeler pladsen om efteråret, når bådende skal på land.

§9 Sidste frist for betaling af kontingent er 31. maj.
Er et medlem efter betalingspåmindelse i restance den 30. juni, slettes man af medlemslisten.

Nye medlemmer skal betale inden 30 dage fra indmeldelsen.

§10 Regnskabsåret er kalenderåret.

§11 Både der ligger på pladsen, ved broerne og ved bøjer er på eget ansvar, deltagelse i kapsejladser og udflugter er på eget ansvar.

§12 Såfremt et medlem i en sæson, ikke ønsker at gøre brug af sin bådplads, skal dette af det pågældende medlem meddeles til bestyrelsen, som herefter kan disponere over pladsen, denne kan udlejes til den person, som på ventelisten står anført i første position. Ved lejemålets udløb anvises, hvis det er muligt, en ny bådplads, hvis ikke, rykker medlemmet tilbage på sin oprindelige plads på ventelisten.

Benytter et medlem ikke sin bådplads i 2 på hinanden følgende år fortaber medlemmet retten til sin bådplads, og overgår til passivt medlem af klubben.

Herefter kan bådplads erhverves på sædvanlig vis fra ventelisten, såfremt dette ønskes.

Ændringer vedtaget på generalforsamlingen d. 27. februar 2000.

Støttemedlemmer

Det blev vedtaget på generalforsamlingen i 2005, at der kunne optages støttemedlemmer der betaler 200 kr. om året, og har følgende rettigheder:

  • Hvis de senere bliver optaget som passive medlemmer, trækkes det beløb fra, der er indbetalt som støttemedlem i indmeldelsesgebyret, dog ikke mere end at der skal betales helt kontingent som passiv.
  • Ingen stemmeret på generalforsamlinge.
  • Ingen ret til nøgle.
  • Ingen ret til at komme på venteliste til bådpladser- og skure.